TRAUMEBEVIDST UDVIKLING

Viden

Hvad er traumer?

Det afhænger også af, hvordan vi forstår dem

Der findes ikke én entydig definition af, hvad et traume er. Traumer kan forstås på forskellige måder og på forskellige niveauer.

Vi kan tale om traumer hos det enkelte menneske, men også om traumer, der rammer familier, grupper, organisationer og hele samfund.

Fem cirkler i hinanden: Individuelle traumer, Familietraumer, Gruppetraumer, Strukturelle traumer og Kollektive traumer

Traumer opstår og får betydning i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge, og påvirkningen kan række ud over det enkelte menneske og på tværs af generationer.

Når vi taler om individuelle traumer, læner vi os i Traumebevidst Udvikling blandt andet op ad SAMHSA's definition fra 2014:

“Et individuelt traume opstår efter en hændelse, en række hændelser eller et sæt af omstændigheder, som den enkelte oplever som fysisk eller emotionelt skadelige eller livstruende, og som har vedvarende negative konsekvenser for personens funktionsevne og mentale, fysiske, sociale, emotionelle eller spirituelle trivsel.”

Derfor kan vi heller ikke udefra definere, hvad der har været traumatisk for et andet menneske. Vi kan i stedet være nysgerrige på de tre E'er:

Event

Hvad skete der?

Experience

Hvordan blev det oplevet og erfaret?

Effect

Og hvilken effekt har det haft?

Oplevelsen kan blandt andet være præget af magtesløshed eller handlekraft, kontrol eller mangel på samme og adgang til støtte og beskyttelse. Kulturelle, historiske og kønsmæssige forhold kan samtidig have betydning for menneskets position og handlemuligheder under og umiddelbart efter det, der sker.

Og vi kan spørge: Hvordan overlevede du?

For når vi interesserer os for, hvordan et menneske har klaret sig igennem det, der skete, kan vi også få øje på ressourcer, modhandlinger, handlekraft og de måder, mennesket har forsøgt at beskytte sig selv, bevare forbindelse eller skabe sikkerhed.

Mælkebøtte der spreder sine frø – et billede på udvikling

Hvad er traumereaktioner?

Eller hvad er de ikke?

Håndtegnet træ med ord som blade: Mistro, Ustabile relationer, Koncentrationsbesvær, Rusmiddelforbrug, Tvangshandlinger, Uro, Isolation, Ensomhed, Perfektionisme, Risikovillighed, Mareridt, Selvskade, Tristhed, Dissociation, Søvnbesvær, Anhedoni, Ringe selvværd, Skyld, Tomhed, Undgåelse, Skam, Smerter, Hukommelsesbesvær, Vrede, Stemmehøring, Selvmordstanker, Flashbacks, Vagtsomhed og Påtrængende erindringer

Traumereaktioner kan både afspejle det, mennesket har erfaret, og de måder, mennesket forsøger at mestre følgerne af det på.

De kan komme til udtryk på mange forskellige måder. Når vi forstår reaktioner i sammenhæng med oplevelser, kan det, der før virkede uforståeligt eller usammenhængende, give mening.

På tværs af de mange forskellige udtryk kan vi ofte finde forsøg på at skabe sikkerhed, handlekraft eller forbindelse, når noget grundlæggende er blevet rystet: oplevelsen af at være sikker, af at kunne handle og have indflydelse eller af at kunne være forbundet med og have tillid til andre.

Vagtsomhed, kontrol, undgåelse, tilbagetrækning og overtilpasning er blot nogle eksempler på udtryk, der også kan have en beskyttende eller mestrende funktion. De kan fortælle os noget om, hvad mennesket forsøger at beskytte, genvinde eller mestre.

Det betyder ikke, at alle reaktioner er traumereaktioner eller mestringsforsøg, eller at vi på forhånd ved, hvad en bestemt reaktion betyder. Men når vi bliver nysgerrige på sammenhængen og på reaktionens mulige funktion, kan vi også få øje på ressourcer og handlekraft og møde mennesket med større forståelse og omsorg frem for alene at forsøge at dæmpe eller ændre reaktionen.

Traumer er derfor én af flere mulige forståelser, vi bør have til rådighed, når vi forsøger at forstå menneskers reaktioner.

Hvad er traumebevidst tilgang?

Traumebevidst tilgang er ikke en bestemt metode eller behandling. Det er en måde at forstå, møde og skabe rammer for mennesker på, hvor viden om traumer og traumereaktioner får betydning for det, vi faktisk gør.

For os tager traumebevidst tilgang afsæt i sikkerhed, handlekraft og forbindelse. Hvis erfaringer kan ryste oplevelsen af at være sikker, kunne handle og have indflydelse eller være forbundet med andre, må vi skabe møder og rammer, der understøtter netop disse. Samtidig må vi aktivt forsøge at mindske risikoen for, at mennesker retraumatiseres eller påføres skade i de systemer, der er sat i verden for at hjælpe dem.

Det kræver også opmærksomhed på magt og på, hvilken viden der får plads. Mennesker skal ikke alene mødes som nogen, vi har viden om, men som mennesker med viden om eget liv og egne erfaringer. Traumebevidst tilgang kalder derfor også på en høj grad af ligeværd mellem forskellige former for viden og på reel mulighed for at blive hørt og få indflydelse.

Vi læner os blandt andet op ad SAMHSA's definition af traumebevidst tilgang. Her beskrives et traumebevidst program, en organisation eller et system som et, der:

  • anerkender traumers udbredelse og følger og forstår mulige veje til recovery
  • genkender tegn på traumer hos individer, familier, personale og andre, der indgår i systemet
  • responderer ved at integrere viden om traumer i politikker, procedurer og praksis
  • aktivt søger at forebygge retraumatisering.

(Substance Abuse and Mental Health Services Administration, 2014)

Traumebevidst tilgang kræver, at vi alle tør se indad og begynde hos os selv. Som fagpersoner må vi være nysgerrige på vores egne forståelser, sprog og handlinger. Som ledere på de rammer og betingelser, vi skaber. Som organisationer på vores kulturer, praksisser og organisering. Og som systemer på de strukturer og logikker, der former menneskers muligheder.

Traumebevidst udvikling begynder dermed også oftest dér, hvor vi selv står, og med det, vi kan påvirke.